Jeg har været i Island 17 gange (kun 4 gange på cykel...)

 

1987 Jeg skulle have været til kongres i Reykjavik i almén medicin...

1990 Ringvejen rundt en uge i bil sammen med Annette. Inderst i Hvalfjördur gjorde vi holdt ved et cafeteria, hvor jeg så en franskmand stige på sin mountainbile og cykle ud i det vilde, og jeg vidste, at det måtte jeg prøve en dag.

1993 Jeg blev enkemand i 1992, så i sommerferien 1993 var jeg afsted alene 4 uger på cykel.

1995 I 1995 havde jeg mødt Marion, og vi tog med bussen øen rundt.

1997 Der var atter almenmedicinsk kongres, men inden den nåede jeg lige 5 dage med at vandre i Myvatn-området.

2000 var året da Marion og jeg cyklede Ringvejen rundt i 4 uger.

2004 Jeg måtte prøve det igen! Flemming tog med, samme rute...

2005 Bror Peter tog med rundt, denne uge i bil.

2007 Atter kongres - og 4 dage i bil langs sydkysten med kolegerne Kasper og Marianne.

2009 Efter 5 år blev cyklen atter taget med, 3 uger langs vestfjordene, og igen afsluttende med 4 dage med Marianne i bil langs sydkysten.

2011, 2012, 2013 og 2015 Marianne og jeg er kommet i vane med en forlænget weekend i Reykjavik i begyndelsen af december, foreløbigt 4 år i træk. Hovedstaden og den sydvestlige del af Island er et godt sted at komme i julehumør på.

2014 Marianne og jeg rejste tre uger på sommerferie med egen bil, et kort stop på Færøerne og så Island rundt.

2016 Marianne og jeg gav mit ældste barnebarn Katinka et eventyr om Island som ikke-konfirmationsgave...

2018 Villads fik en fin tur langs sydkysten som konfirmationsgave. Morfar fulgte med :-)

2021 Asbjørn kom til mange flotte steder i det nordøstlige Island.

 

Retur til forsiden