2018
Villads fik en lille bog
fra Marianne og mig til sin konfirmation: "Villads rejser til Island".
Fire dage på en mandetur.
Han er en ganske habil fotograf, så rejsen blev rigt illustreret,
og allerede ved slutningen af første rejsedag havde han kreeret
en ny forside:
Men lad os starte med begyndelsen: Afrejse fra Kastrup den 23. august:
Kun få timer senere stod vi i Geysir-området...
Derfra var der kun en kort
køretur til vandfaldet Gullfoss, hvor "guldet" i dag
var synligt.
På vejen tilbage til
Ringvejen stoppede vi ved Gamla Lauginn ("The Secret Lagoon"),
hvor kogende kilder og smågejsere fylder svømmebadet med
rigeligt varmt vand. Og vi havde ikke nærvær til at
tage fotoapparat eller mobiler med ud til Lagoon'en :-(
Sidst på eftermiddagen nåede vi den lille by Skogar på
kysten mod Atlanterhavet, med bistro og vandfald.
I nævnte rækkefølge:
Set nedefra.
Og fra kanten af vandfaldet, 60 lange meter oppe...
Anden rejsedag
Vi stoppede ved Vik 'a Myrdal med den sorte sandstrand og det fine morgenlys.
- og hér komponerede Villads en ny baggrund til sin smartphone:
Men da Villads drejede sig og gik væk fra stranden...
...dukkede et sælsomt selskab op ved hans side:
["Starwars: Roque One"]
På vejen videre østpå gjorde vi et kort stop i byen Kirkjubærjarklaustur og så "Kirkegulvet", de fem- og sekskantede basaltsøjler, hvis overflader for tusind år siden af isen er blevet slebet blanke og flade, og nu ligner et gammelt kirkegulv fra den tidlige middelalder...
Vi kørte videre over en 75 km bred sandslette, som er dannet ved voldsomme vulkanudbrud, hvor en lille del af isen i Vatnajökulls store gletsjere smelter og med voldsom kraft river sand, klippestykker og kæmpe isblokke, veje og broer med ud over sletterne på deres vej ud i Atlanterhavet.
På lang afstand ser vi fra venstre Skaftafell, Skaftafell-gletsjeren og Svinafell, og bagved det hele troner Vatnajökull, Europas største gletsjer.
Vi gør frokoststop, før vi når Skaftafell. Her stod en gang en stor fin stålbro...
Der er voldsomme kræfter
i vandkraft...
...og i os to, - så vi beslutter at tage på fjeldtur på
Skaftafell, se vandfaldet Svartifoss og gletsjeren Skaftafellsjökull
fra oven.
Villads fascineres af den iskolde, klare vand i en bjergbæk...
Det smukke Svartifoss med
søjlebasalt på begge sider.
Og så videre tværs over højderyggen:
Gletsjeren Skaftafellsjökull er stor. Som i MEGET stor.
--- men den smelter. Hurtigere end godt er.
Jeg var mere træt i
benene end Villads, da vi nåede ned fra fjeldet.
25 kilometer længere østpå ventede et ****stjernet
hotel med en glimtende restaurant. Vi fik en tre-retters-menu, Villads
tog et billede af mig med den ene øl, jeg fik på vores
rejse, - og hans egen dessert :-)
Og så var det slut på 2. rejsedag.
Tredie rejsedag
Tyve kilometer længere østpå til isbjergelagunen Jökulsarlón. I bunden af lagunen skubber den store gletsjer Breidarmerjökull sig ud, kanterne knækker af og flyder rundt som større og mindre isbjerge. Lagunen er hjem for mange sæler og mange havfugle.
Vi sejlede ud mellem isbjergene i et amfibiefartøj. Alle skal bære redningsveste, da lagunens vand kun er 1 eller 2 grader, og selv en meget veltrænet svømmer overlever ikke længe i så koldt vand...
1000 år gammel krystalis, Villads. Synd, du ikke drikker whisky :-))
Lagunen udmunder gennem en snæver og lavvandet passage i Atlanterhavet. Herud driver isbjergene, når de er blevet små nok. Så ligger de som små og større "diamanter" på det sorte sand.
Isen er bundfrossen og kan ikke sådan uden videre sparkes i mindre stykker !
Så vendte vi bilen og kørte tilbage vestpå, til vandfaldet Seljalandsfoss. Et smukt blyantsformet vandfald med den kuriøsitet, at der er en gangsti bag vandfaldet. Så hvis man ikke er bange for at blive våd...
Villads blev ikke gennemblødt.
Dagens etape endte i byen Hveragerdi, på Hotel Örk. Med pool.
Vandgangen fortsatte :-))
... eller træder Villads mon bare vande (?!)...
Villads i hot-pot, den med 38-40 grader. Den anden var 40-42 grader: hot-hot-pot. Slut på tredie rejsedag.
På 4. rejsedag tog vi på tur ned i en lavatunnel.
Turen varede knapt en time,
så kom vi op i lyset og den friske luft igen.
Sådan da. For ruten til Keflavik lufthavn går forbi det
geotermiske område ved Krysuvik, med boblende svovl- og mudderpøle
og en udtalt lugt af svovlbrinte...
Så var vi begge vist
mætte og lidt trætte af de mange indtryk. Bilen blev afleveret,
bagagen checket ind, og i transithallen fik vi en sen frokost, og Villads
fik klaret lidt lektier (!).
Villads nåede osse et sidste billede fra flyveren, før
vi landede i Kastrup:
Tak for turen, Villads.
Du har været en fornøjelse at rejse med.
Kærlig hilsen,
Morfar