2016

Til sin ikke-konfirmation fik Katinka en lille bog med "Eventyret om prinsessen og det halve ø-rige".
Nu var det blevet tid til at gøre eventyret til virkelighed.

Torsdag, den 2. juni befandt Katinka, Marianne og jeg os ved Atlanterhavskysten ved den lille by Thorlakshöfn.



Ruten på første ridedag skulle gå langs kysten og gennem et stort floddelta med hestehuller og kviksand...
Rytterne blev klædt passende på:

Marianne er så dygtig en rytter, at hun kan ride og fotografere samtidigt, og det er jeg hende meget taknemmelig for. Her er billeder fra rideturen:


Rytterne holdt pause undervejs.

På vej tilbage til "Eld-hestar" over engene.

...og der er mange heste på "Eld-hestar"...

...og kåde føl...

...så hvem gider lige kigge på fotografen, når man i stedet kan holde øje med de nuttede små heste...

... så det gjorde vi. En dejlig afslutning på første ridedag:

Næste ridedag skulle Katinka, Marianne og det øvrige hold ride op i den dal, man kalder Reykjadalar ("den dampende dal").

Hestene blev tøjret ved en lille fold, for de sidste par hundrede meter skulle man gå op langs den lille flod med det varme vand.

Katinka og Marianne fik badet, vi fik lidt at spise og drikke, og Katinka fik mig til at love aldrig mere at vise mig med bøllehatten...
Og så gik turen tilbage til hestene, gennem de varme, svovlduftende dampe.

Lige til venstre for rytterne løber det flotte vandfald Djupagilsfoss:

Anden dags lange ridetur er ved at være slut.

Om aftenen kørte vi til gården Fákasel, hvor vi skulle se "The Icelandic Horse Show". Forinden nåede vi at spise i restauranten, fordøje alle indtrykkene - og tage afsked med endnu et lille føl...

Efter de 45 minutters hesteshow måtte vi bese staldene og nusse endnu en hest.

... og så kørte vi til Reykjavik. Aftenen var lys, temperaturen mild og det var næsten vindstille. Der var tid til en kort promenade langs søfronten i denne smukke lille hovedstad.

Næste dag var vi turister, vi kørte "Den gyldne cirkel". Første stop var Thingvalla-søen, hvor vi gik gennem "Almannagjá-kløften", som skiller den europæiske og den amerikanske kontinentalplade.

Andet stop var Geysir-området, hvor vi så "Strokkur" springe, og hvor Katinka fik lunt vand på sine kolde fødder :-)

Og tredie stop var det smukke vandfald "Gullfoss".

Ups - bøllehatten nåede lige at blive taget af...

Sidste aftensmåltid i Reykjavik var på Lækjarbrekka, men inden da fandt Marianne, at vi burde fotograferes endnu en gang, denne gang på det sted tæt på restauranten, hvor Laugavegur bliver til gågade:

Søndag tog vi afsked med Island ved at køre forbi Seltun ved Krysuvik, et geotermisk område på vej til lufthavnen.

... og omsider nåede fotografen også (omend sent! Fy, Ole!) at blive foreviget:

Tak til jer begge for nogle rigtigt dejlige dage.

 

Og Tak, fordi I kiggede med :-)

Retur til Islands-oversigten