2014
Tre uger med egen medbragte bil: Ferierejsen i år startede på færgen Norröna med afrejse fra Hanstholm.

1½ døgns cruise forbi Shetlandsøerne og adskillige boreplatforme i havblik. Fin måde at starte ferien på.

Vi gjorde ophold på Færøerne i to døgn og fik set Torshavn.

Og Gjov, den lille flække.

Vi tog på sejltur langs de mange fuglefjelde...

...og når man sejler nedenfor fuglefjelde, skal man have fine hatte på...

... men vejret var ikke rigtigt med os i disse dage. Vi fik til gengæld et usædvanligt vellykket billede af Den Store Nordatlantiske Tåge, som kom krybende hen over bjergtoppene.
Samme aften hoppede vi atter på Norröna, som bragte os videre til færgehavnen i Seydisfjördur på Islands østkyst.

De første islændinge, vi så. Og en rigtig islandsk vej. Vejbelægningen sørger for, at man ikke kører for hurtigt, og det er godt, fordi man må ikke støde ind i lam eller får eller andre islændinge.

Til gengæld skal man så huske at få vasket bilen ved lejlighed...

Vi kørte sydpå ad Ringvej 1 langs den stejle og smukke østkyst, og siden vestpå langs sydkysten.

Jökulssarlón ("Isbjergelagunen"), betagende selv i en grå støvregn.

Isen fejler ikke noget, selv om den er gammel.

Selv den fine krystal-is kan veksle i mange forskellige nuancer.

5o kilometer længere vestpå ligger gletsjeren Skaftafellsjökull.

Afsmeltningen fra gletsjerkanten bliver uhyggeligt meget større og større mellem mine besøg på Island.

Vi spiste frokost ude på sandsletten vest for Skaftafell, ved resterne af de stålbjælker, som var blevet vredet rundt af flodbølgen ved det sidste vulkanudbrud under gletsjeren...

... og midt i frokosten standsede HT's bus 301 på vejen. Jeg måtte hen og forhøre mig hos chaufføren: Jo, det er ganske vist, rutebiltrafikken på Ringvej 1 på Island køres nu af samme slags busser som i Nordsjælland.

Længere vestpå ad Ringvejen drejede vi fra og kørte nordpå ad denne vej.

Atlanterhavskysten forsvandt bag os, og vi krydsede op langs dette delta.

Efter 15 kilometer (en times kørsel!) viste dette skilt, at vi var på rette vej.

"Thakgil" er navnet på en nyoprettet campingplads inde i landet klods op ad gletsjeren "Mördalsjökull". Et lille fladt græsareal, hvor hyrderne tidligere havde deres får og lam gående. Sparsomt med faciliteter endnu, men masser af spændende vandrestier (som vi må have til gode...).

Sådan en køretur og dette pragtfulde sted giver appetit.

Køkkenet serverer grillstegt lakseside, tzatziki og Royal Premium...

Næste formiddag, efter endnu 15 kilometer på en times tid, var vi atter på Ringvejen, tæt ved Vik og de forstenede trolde ude i havet.

Vi skulle denne dag nå "Landsmötet", den årlige festival for islandsheste. I år foregik den ved byen Hella, med vulkanen Hekla i baggrunden.

Sydpå kunne man i horisonten ude i Atlanterhavet se Vestmanna-øerne.

Der var masser af dygtige heste og ryttere og mange konkurrencer.

Nå, ja, man kunne også købe tøjdyr. men denne hér var vist ret kostbar.

Der blev fundet vindere og uddelt pokaler.

En fin folkefest. Vi blev der det meste af dagen og nød stemningen, hestene og det gode sommervejr :-)

Vi overnattede i den lille by Hveragerdi. Særligt interesserede kan identificere Ringvejen, som snor sig forbi byen. Lige syd (til højre...) for ringvejen ligger den store gård "Eldhestar" med mulighed for rideture både ud mod havet (til højre, udenfor billedet) og op mellem fjeldene (til venstre).
På forhånd havde vi aftalt næste dag at køre øst om Reykjavik og videre mod den store halvø Snæfellsnes.

Udsigt til den sne- og isdækkede vulkan Snæfell om aftenen, da vi camperede på sydkysten.

Næste morgen var der atter skydække, men stadig en flot kyststrækning...

... og et utal af havfugle, som ofte var rimeligt aggressive overfor besøgende.

Naturen kan være meget ødsel med farverne på de mest uventede steder.

Den lille flække Arnarstapi på den sydvestligste spids af Snæfellsnes ligger ud mod havet med lava- og basaltsøjler, som giver mulighed for fuglefjelde.

Vi kørte videre rundt om spidsen og kom op på nordkysten.

Et smukt vandfald i det fjerne. Der var ikke nogen god direkte vej ind dertil...

... så vi kørte langsomt væk igen.

Sent om aftenen camperede vi i byen Stykkisholmur, som ligger på nordkysten af Snæfellsnes.

Næste morgen tog vi bilfærgen nordpå over den brede Breidafjördur med de tusinder af små og helt små klippeøer.

Under overfarten kom vi for første gang tæt på søpapegøjerne. Hér er én, som prøver at lette fra vandet...

... det går ikke altid lige elegant...

... og selv i luften er der noget ubehjælpsomt og rørende over dem.
Efter 2½ times sejlads kørte i vi land i Brjanslækur, på sydkysten af det store område, der kaldes "Vestfjordene".

Nordpå ad vej 60 til "Dunjandi", et stort vandfald, betagende i sit voldsomme og smukke forløb.

Nej, vi ved ikke, hvem denne herre er, men jeg syntes, at hans ildhu (eller vandskræk) var så imponerende, at han måtte foreviges.

Vi overnattede i Tingeyri, venlige mennesker på Cafe Simbahollin, som først bød på kaffe og belgiske vafler med hjemmelavet rabarbersyltetøj og flødeskum, og kl. 18 serverede de hjemmelavet lammegryde med løse ris og god øl, så vi tog det hele med.

Morgenmad i Tingeyri. En yngre udgave af en viking med sit stormkøkken.

Isafjördur er Vestfjordenes "hovedstad" med cafeer, boghandlere og anden civilisation.

Et passende sted til at vaske skidtet af bilen igen.

Og så videre ind og ud af de mange, dybe forgreninger af fjordene, indtil vi nåede Reykjanes...
Det viste sig at være et stort gammel og forsømt hotel, med en spritny campingplads og et stort svømmebassin.

Dejligt varmt vand, naturligvis.

Bagved campingpladsen lå denne nyopførte bygning, "Saltverk"

Vi kiggede indenfor, og så til vores overraskelse disse produkter. Udvundet af havvand ved hjælp af underjordisk varme og solgt i Irma...

I nærheden lå dette "Gamla sundlaug" (gamle svømmepøl), som havde været i brug fra 1820 - 1927, og som stadig havde dejligt varmt vand (men kun nu var 10 cm dybt).

Her kan man se, hvorledes det varme vand bogstavelig talt flyder direkte ud i havet !

I den lille flække Drangnes trængte vi til et godt bad. Det var der andre, der også gjorde. Og snakken gik.

Ud for Drangnes ligger Grimsey (der er flere øer på Island, som har samme navn...), de lokale har døbt den "Puffin Island". Marianne og jeg sejlede med en guide derud og fik 3 timers rundvisning.

Næste seværdighed var "Hvitsekur", den store øglelignende basaltplade, som står ude i fjorden.

Tæt ved lå en sælkoloni og sov, desværre på den anden og utilgængelige side af fjorden.

Borgurviki er resterne af en vulkan, som mennesker for 1000 år siden har indrettet som et fort. Baggrunden herfor og anden viden om dette sted kender man ikke i dag.

Her sidder vi i vores uvidenhed og nyder udsigten.

Overnatning i Akureyri

Marianne ved Akureyri's fjord

Forbi Godafoss.


Så nåede vi Husavik, og tog på hvalsafari.

Fra Husavik kørte vi til Reykjalid, den lille by på nordsiden af søen Myvatn, og så de vulkanske områder.

Myvatn har fået sin egen "Blå Lagune", måske ikke helt så charmerende som den oprindelige nede på Reykjanes.

Et gammel borehul, som nu ikke længere kan benyttes til kraftvarme, lukker man da ikke bare. Så hellere forsyne det med en bruser, fjerne håndtaget fra lukkeren og lade det dejligt lune vand løbe, dag og nat.
Man kan da ikke andet end blive i godt humør :-)

Syd og øst for Myvatn ligger en stor ubeboet ørken.

Mödrudalur, som ligger vest for den nuværende del af Ringvejen, er en gård med egen lille kirke.

Mödrudalur's café Fjallakaffi er stadig et velkomment stop på vejen gennem ørkenen

Vi passerede de sidste højsletter onsdag den 16. juni på vej til Seydisfjördur.

Norröna ankommer til Seydisfjördur

Tidlig morgenkaffe ved færgelejet :-)

Island forsvinder bag kølvandsstriben efter en dejlig ferie

Tak, fordi du kiggede med :-)

Retur til Islands-oversigten