2011, 2012, 2013 og 2015

Forlængede weekender i starten af december for at se nordlys (uden held) og nyde Island ved juletid og i vinterlys.

Når Reykjavik ser således ud fra flyet om aftenen, er det ikke muligt at se nordlys. Men stemningsfuldt syn er det alligevel.

På Hotel Frón hang dette foto af vulkanudbruddet fra Eyjafjallajökull i 2010. Selv søvnige turister vidste ved morgenbordet, hvilket land de var i.


Reykjavik smukt julepyntet, øverst oppe Hallgrimskirken.

Vi har sjældent set det hyggelige, gode spisested Lækjarbrekka midt på hovedstrøget så pyntet.

Morgenlyset dukker sent op på denne årstid, først på bjergkæden på den anden side af fjorden.

Turister med gode vinterjakker vover sig ud i den friske luft....

Hér er en til...

Lys i kirken og tændt juletræ centralt i Reykjavik

Julemotiv med snedækkede gamle vulkaner på den sydlige side af fjorden.

Vintersol over havnen og med udsigt til "Harpa" og Hallgrimskirken

Hallgrimskirken kan man ikke sådan komme bort fra...

Året efter kravlede vi op i kirkens tårn, og så ud over Reykjavik. Hér ned over centrum.

Til den anden side kunne vi se "Perlan". Oven på de seks store varmtvandstanke har man bygget en stor luksusrestaurant med en formidabel udsigt 360 grader rundt.

Nej, ikke "Perlan". På havnen serverer "Søbaronen" til frokost verdens bedste hummersuppe, friskbagt brød og hvidvin i små flasker til absolut rimelige priser.

Mad og drikke er gode, indretningen og dekorationerne er... umiddelbare.

Hvis man skulle få rygetrang, ligger dette tidligere busstoppested kun hundrede meter fra baronen...

Og når vi nu er ved lasterne, så laver "Bryggesmeden" en fortræffelig øl. Med iøjefaldende...etiketter.
Den islandske natur lader sig ikke skjule: Voldsom, imponerende og uendelig følsom på samme tid.

I december tændes om aftenen Yoko Ono's "Imagine Peace Tower", kraftige laserstråler fra en ø ude i fjorden, til minde om John Lennon.

"Harpa", Reykjavik's opera-, koncert- og kongrescenter.
Facaden skulle imitere nordlyset med den flimrende og farveskiftende lyseffekt.

Harpa's foyer med publikum.

Det Islandske Symfoniorkester gav koncert sammen med "Skálmöld" (et viking/folk heavy metal band).
En uforglemmelig oplevelse. Voldsom, imponerende og uendeligt følsomt... :-)

... og bagefter et udsøgt måltid.

Vi lejede bil tidligt næste dag og kørte nordpå. Vi nærmede os Borganes, og det var stadigt skummelt.
Men sådan noget lever islændinge med.

De tænder blot de udendørs lamper. Gerne med lampeskærme. Og nej, dette billede er ikke photoshoppet...

Solen kom frem, men kun for en kort stund.

Det begyndte at sne

Og da vi nåede den lille flække Arnarstapi, hvor stenmonumentet af Bardur står, var det atter blevet vinter. Det er Baldur til højre.


Udsigten til vulkanen Snæfellsjökull forsvandt i snetykningen.

...men i den anden retning, ud mod Atlanterhavet, dukkede en særegen, lidt uhyggelig bygning frem:

Her, på kanten af havet, milevidt fra anden beboelse, blev omkring 1930 opført en gård "Dagverdara". Væggene er af beton. Der boede på et vist tidspunkt 20 personer hér, men det hele blev forladt i 1971.
Hvem boede her, og hvad skete der ? Er det ikke en forladt kirkegård til højre i billedet ?

På vejen rundt om Snæfellsness passerede vi dette frosne vandfald.

Det markante Kirkjufell (kirkebjerget) på nordkysten af Snæfellsness.

Deildartunguhver er den kraftigste varmtvandskilde i Europa, leverer 180 liter 100 grader kogende vand i sekundet.

Det 100 grader varme vand sendes i en 64 km lang rørledning til byerne Borganes og Akranes, hvor vandets temperatur kun er faldet til 78-80 grader, og derfor benyttes til centralvarme.

Tæt derved ligger "Hraunfossar", som også ved vintertide er et flot sted.

 

Vi sluttede en god rejsedag af med en lækker middag på "Perlan".

Atter ud i vinterlandskabet. De islandske heste er stillet op...

På vej til Geysir

Den tyrkis farve, som vandet får lige i det splitsekund, dampboblen presser vandsøjlen i vejret, er flot.



Gullfoss, halvt vand, halvt is, intet guld i dag.

To glade turister i vintervejret.

Formiddagskaffe i "Den lille Kaffestue" på Ringvej 1, 23 km fra Reykjavik.

Langs sydkysten af halvøen Reykjaness ud mod Atlanterhavet. Vi kørte vestpå...

Til Krysuvik, et aktivt geotermisk område, som ligger mellem Reykjavik og lufthavnen i Keflavik.

Sushi, laks og to små flasker crement i Keflavik lufthavn før hjemrejsen.

Retur til Islands-oversigten