2000

Efter flere års overtalelse lykkedes det at få Marion med på en 3½-uges cykeltur Island rundt, og hér står vi så, søndag den 16. juli på campingpladsen i Reykjavik, klar til strabasserne.

Min mountainbike var atter i sin rette element, for anden gang (første gang i 1993). Marion kørte på sin almindelige cykel, herom senere.

Der var akkurat plads i min kamerataske til en lille snack. Bemærk også de orange, næsten selvlysende plastic-stykker, vi monterede på bagagebærerne (ligger lidt sjusket lige på dette billede...). En god ting at have på vejen nær Reykjavik, da trafikken undertiden er heftig, og vejret undertiden med nedbør eller tåge.

Jeg har næsten altid nye kort med på tur, egentligt lidt fjollet, for der er ikke megen tvivl om, hvor vi skal hen. At cykle på Ringvejen er ikke nogen stor akademisk øvelse :-)

Formiddag i Hvolsvöllur. Vi er regnet inde...

Formiddag i Hvolsvöllur. Nescafe'n kan nydes udenfor, stadig i regnvejr. Men ved middagstid klarede det op.

22 km østpå ligger Seljalandsfoss ("blyantsvandfaldet") med en hyggelig campingplads bygget i traditionel islandsk stil og den flotteste udsigt over sletten syd og vest herfor.

Vi passerede Skogafoss og vandrede nogle timer nordpå langs den smukke flod Skogar.

Vik a Myrdal levede helt op til sit ry som den vådeste by på Island. Cykelcomputeren druknede, og vi var ret forkomne. Det kostede en overnatning på Hotel Vik (den lange, lave bygning til højre).

De to næste dage fortsatte regnen. Cykelturisterne i Vik delte sig i to grupper: Dem som tog bussen videre østpå til Skaftafell Nationalpark, og dem som tog bussen vestpå tilbage til Reykjavik ! Vi tog østpå, og her sidder Marion vel ankommet til Skaftafell i tørvejr inde i teltet, i gang med madlavningen. Hun smiler, fordi det ikke regner på hende lige nu...

Næste dag: Regnen er ophørt !! Hurra ! Morgenmad i det frie.

Vi tog på hel-dags-vandring ind i Morsa-dalen, som ligger vest for Skaftafjellet.

Morsadalen er ret fugtig. Der vokser småkrat langs den bugtede smeltevandsflod.

... og hele tiden har man den flotteste udsigt til gletsjeren i bunden af dalen. Den toppes (!) af to vandfald fra den bagvedliggende store Vatnajökull.

Efter nogle dage i Skaftafell Nationalpark cyklede vi videre østpå, med den flotteste udsigt til Vatnajökull lige nord for Ringvejen.

Jökulsarlón (isbjergelagunen) med lavthængende sol og blikstille vand. Mit personlige favorit-sted på Island.

Fra Jökulsarlón til byen Höfn er der ca. 80 km. I et komprimeret perspektiv gennem en kraftig telelinse ser ruten således ud. Vi tog strækningen i ét hug...

... afbrudt af en livsreddende lur.

Fra Höfn tog vi bussen nordpå til Mödrudalur. Her ligger en lille kaffestue ("Fjällakaffi"), en lille campingplads og Islands højest beliggende gård. Bonden byggede for år tilbage en lille kirke til minde om sin afdøde hustru, og kigger man ind i kirken...

 

... kan man se bl.a. altertavlen. Han har malet Jesus i Getsemane Have, og det er tydeligt, at Getsemane Have ligger et sted i Island !

Cykelturen fra Mödrudalur og videre nordpå går gennem den ubeboede nordøstlige del af Island. Ekspeditionen gør et kort ophold undervejs. (Nej, vi er ikke væltet: Når cyklerne er tungt læssede, er det oftest klogt at lægge cyklerne forsigtig ned i stedet for at de vælter ned fra støttebenene).

Grimstadir, Ringvejens nordøstligste "hjørne". Her er vand og WC, og det er sen aften...

... og i aftensolen kan vi se tilbage, på den sande, originale vejbelægning på Ringvejen. Denne strækning er nu lukket for trafik. Mere og mere af Ringvejen bliver forsynet med ordinær asfaltbelægning, som "lissom" fjerner ur-oplevelsen ved en god gammeldags islandsk cykeltur :-)

Næste dag 59 km t/r nordpå til Dettifoss. Vejvæsenet advarer diskret om, at vejbelægningen på den strækning er ujævn. Og det er ikke løgn. Men det skræmmer ikke den veltrænede cyklist.

Men belægningen gør alligevel turen på en almindelig cykel til noget af en udfordring. Marion klarede det.

Dagen efter, 45 km vestpå, kommer vi til Narmaskard.

Hvordan kan man stå i dette landskab og føle sig lykkelig ???

Myvatn ("Myggesøen"). Den eneste gang, jeg har været på Island, hvor "myggene" (egtl. ikke myg, det er små fluer) var en sand pestilens, her ved søbredden...

... og her tæt på (det er svært at fotografere en flue, for de sidder ikke stille).

Campingpladsen Fossholl ved vandfaldet Godafoss. Den gule bygning rummer en glimrende restaurant, som serverede både en god steak og en lækker laks. Oh, primitive camping-liv !

Godafoss vandfaldet.

Ringvejen videre vestpå bringer os over flere pas med stejle eller lange stigninger, hvor den kloge cyklist står af og trækker op.

Fra Akureyri tog vi Kjöllur-bussen ind over højlandet, og gjorde midtvejs holdt ved Hveravellir, et smukt geotermisk område midt i stenørkenen.

Vi stod af bussen ved Geysir-området og blev natten over.

Næstsidste etape førte os videre til Thingvellir, islændingenes nationalpark.

Sidste cykeldag førte os tilbage til Reykjavik, hvor vi tilbragte et par dage med at være på "byferie".
Da var vi begge også godt brugte efter en flot cykeltur med mange fine oplevelser.

 

Retur til Islands-siden