Annette døde i juni
1992. Ved Nytårstide stod det mig klart, at min sommerferie i 1993
skulle benyttes til at afprøve den drøm, der havde ligget
i mit baghovede siden juni 1990: At cykle Island rundt, alene og med alle
fornødenheder på cyklen.
Jeg fandt en cykelsmed, som skruede en fornuftig cykel sammen til mig,
og jeg trænede flittigt det næste halve år - det med
motion har altid været mig et lidt abstrakt begreb :-)
Jeg tog til Reykjavik den 8. august. Sådan så cyklen ud:
En rød kamerataske og 2 tasker på forhjulet til stormkøkken
og madvarer, 2 store tasker bagpå til tøj, og i en sort plasticsæk:
telt, liggeunderlag og sovepose.
Cyklen skulle komme til at tjene mig trofast de næste 16+ år.
Første cykeldag startede
tidligt kl. 05:30. Trafikken var heftig på hovedvejen ud af Reykjavik,
men det var tørvejr og ikke kraftig modvind.
Første lejrplads blev efter 52 km i byen Selfoss. Mit fine letvægtstelt blev slået op, mit "hotel" de næste 4 uger....
... mens jeg derefter- lidt beklemt - sad og skrev dagbog efter første dag på vejen. Jeg følte mig meget alene. Men det var vistnok også en af ideerne med at tage afsted på denne tur.
Islands sydkyst er fyldte af smuk natur. Her er vandfaldet Skogafoss...
... og stranden ved Vik med det sorte vulkanske sand og lavaklipperne ude i havet.
Jeg blev tre dage i nationalparken Skaftafell og vandrede, bl.a. forbi det smukke vandfald Svartifoss med den karakteristiske søjlebasalt, som bl.a. har inspireret arkitekten, der tegnede Hallgrimskirken i Reykjavik.
Vejret var ikke rigtigt med mig, da jeg nåede isbjergelagunen Jökulsarlón. Det var tåget, ind imellem støvregnede det, og der var ikke de bedste campingfaciliteter...
... der er faktisk slet ingen. Sådan så min lejr ud! Om natten måtte jeg op og sikre pløkkene med store sten på grund af storm. Det var en lang, ensom nat.
Natten (eller rettere sagt) den meget tidlige morgen efter løftede solen sig atter op fra horisonten, og jeg tog dette smukke billede af bjergene nord for havnebyen Höfn, som ligger i det sydøstlige hjørne af Island.
Storm og regn de foregående dage havde tæret på mine kræfter, så jeg smed cyklen op bag på bussen og blev bragt langs de østlige fjorde og...
... op til Myvatn ("myggesøen"). Der var ingen myg eller fluer det år, der var tørvejr, og der var smukke landskaber overalt. Her er askevulkanen Hverfjell, en kegleformet vulkan, dannet for ca. 2000 år siden ved én kæmpeeksplosion. Kanten er seks kilometer i omkreds, en god travetur rundt.
Narmaskard ligger lige øst for Myvatn, et område med kogende damp- og svovlhuller.
Her er et af de kogende svovl- og mudderhuller. Området er undertiden kaldt "Djævlens køkken". Der er rigeligt med svovlbrinte i luften...
Nærved ligger også området Leirhnjúkur, et flot geotermisk område, som kan have inspireret Spielberg eller George Lucas....
Eftermiddagsstemning ved Myvatn. Der kan jo også være smukt og rart, selv om der ikke er skyfri, blå himmel.
Fra Myvatn cyklede jeg videre vestpå, og overnattede dagen efter i en lille birkeskov kaldet Vaglaskógur (lille og lille: den er på 300 ha, Islands trediestørste!). Det var helt rart at campere i grønne omgivelser igen efter tre uger på farten.
Fra Akureyri tog jeg turistbussen ind over det ubebyggede højland ad Kjöllur-ruten. Der er nu (2009) bygget broer over floderne, men i 1993 kørte bussen gennem floderne, og chaufføren benyttede samtidigt lejligheden til at få vasket støvet af sit køretøj...
På vej tilbage til Reykjavik gjorde jeg holdt ved Geysir. Her er et billede af gejseren, en brøkdel af et sekund før den sender sin kogende vandsøjle i vejret.
En af de sidste dage før
hjemrejsen mødtes jeg på en tur til Den Blå Lagune
med en canadisk fotograf. Jeg kan have misforstået ham, for
han tog et par billeder af mig - og dette er det skarpeste.
To dage efter var eventyrrejsen forbi. Jeg sad i flyveren og følte,
at jeg havde været meget langt borte og meget længe
væk.
Og jeg havde på fornemmelsen, at jeg måtte tilbage...